Kræft og genetik

Hvad er kræft?

Celler er de grundlæggende enheder, der udgør den menneskelige krop, og de vokser og deler sig for at skabe nye celler, efterhånden som kroppen har brug for dem, og danner vores organer og væv. Normalt dør de, når de bliver gamle eller bliver for beskadigede, og nye celler tager deres plads [1]. Kræft opstår, når nogle celler vokser ukontrolleret, går ud over deres grænser og spreder sig til andre dele af kroppen. Det kan starte i næsten ethvert organ eller væv, som omfatter omkring 30 billioner celler [2], [3].

 

– Tumorer og kræft

Lejlighedsvis ændres cellens genetiske materiale, og kontrollen af ​​dens vækst påvirkes, så cellerne begynder at dele sig for hurtigt og ikke dør naturligt [4], [5]. Dette kan resultere i en uregelmæssig ophobning af celler, kendt som en tumor eller neoplasma [6]. Men i modsætning til almindeligt antaget, er de ikke alle synonyme med kræft [7], [8]. I stedet kan vi skelne mellem to typer tumorer:

• Godartet eller ikke-kræftfremkaldende.
• Ondartet eller kræftfremkaldende.

Forskellen ligger i, at førstnævnte er placeret i et bestemt væv eller organ. I sidstnævnte kan deres celler frigives til kredsløbssystemet og spredes i hele kroppen, hvilket giver anledning til nye tumorer, andre organer og væv. Denne proces kaldes metastase [1]. Det er dog ikke alle kræftformer, der stammer fra solide tumorer. I tilfælde af nogle kræftformer relateret til kredsløbssystemet, såsom leukæmi, bliver umodne celler kræftfremkaldende og, frigivet til blodbanen, fortrænger sunde celler.

 

– Kræfttyper

Ordet kræft er et bredt begreb, der omfatter mere end 200 typer. Hver enkelt har særlige egenskaber, der endda kan være helt forskellige fra resten. Således kan vi betragte dem som selvstændige sygdomme med specifikke årsager, udvikling og behandling [9]. Ikke desto mindre kan der skelnes mellem seks hovedkategorier [10]:

• Karcinom: af epiteloprindelse eller kræft i kroppens indre eller ydre beklædning.
• Sarkom: stammer fra støtte- og bindevæv, såsom knogler, sener, brusk, muskler og fedt.
• Myelom: stammer fra plasmacellerne i knoglemarven. Disse er ansvarlige for at producere nogle af blodets proteiner.
• Leukæmi: de stammer fra knoglemarven, som producerer enten hvide eller røde blodlegemer.
• Lymfom: de udvikler sig i lymfesystemets kirtler eller lymfeknuder.
• Blandede typer: omfatter de kræftformer, der involverer forskellige kategorier eller forskellige varianter inden for samme kategori.

 

Sundhed og forekomst

I de seneste årtier er antallet af diagnosticerede kræftformer steget. Dette skyldes øget befolkning, forbedrede tidlige detektionsteknikker og øget forventet levetid. Risikoen for dødelighed af denne årsag er dog faldet betydeligt (Figur 1) [11], [12]. Det anslås, at 2.7 millioner mennesker i EU blev diagnosticeret med kræft i løbet af 2020, og yderligere 1.3 millioner mennesker døde af det. Den samlede økonomiske virkning af kræft i Europa anslås til mere end 100 milliarder euro årligt [13]. For eksempel var de samlede omkostninger i 2018 omkring 199 milliarder euro (378 euro pr. indbygger) [14].

Kræftdødelighed i Europa pr. 100,000 indbyggere mellem 1943 og 2018. Kilde: International Agency for Research on Cancer – Verdenssundhedsorganisationen.

Risikofaktorer og forebyggelse

Der er flere risikofaktorer i kræftudvikling, og de kan variere for hver type kræft. Mange af dem kan ændres, især dem, der er relateret til livsstil, såsom alkohol- og tobaksforbrug, intens og langvarig eksponering for sollys, ubalanceret kost og ubeskyttet sex. Andre kan dog ikke undgås, såsom arvelig genetisk disposition, alder, visse infektioner, der øger risikoen, eller kemikalier i miljøet, især atmosfærisk forurening [15].

Mellem 30 % og 50 % af kræftdødsfaldene kunne undgås ved at foretage ændringer i de vigtigste risikofaktorer og gennemføre forebyggelsesstrategier ud over tidlig opdagelse og behandling [3]. Nogle af de forebyggende foranstaltninger er følgende:

• Undgå indtagelse af tobak og alkohol.
• Oprethold en sund vægt og kost.
• Træn ofte.
• Øv sikker sex og bliv vaccineret mod hepatitis B og humant papillomavirus (HPV).
• Reducer eksponeringen for ultraviolet stråling og brug solcreme.
• Undgå luftforurening og røg i hjemmet som følge af brug af fast brændsel.
• Modtag regelmæssig lægehjælp.

At præsentere en eller flere risikofaktorer indebærer ikke udviklingen af ​​sygdommen, men det øger sandsynligheden dramatisk. På samme måde kan kræft udvikle sig uden at vise nogen risikofaktor [15].

 

Behandling 

Der er et væld af behandlinger for kræft. Behandlingen vil afhænge af typen af ​​kræft, og hvor fremskreden den er. I de fleste tilfælde vil en kombination af behandlinger blive brugt til at remissionere patologien. Blandt de forskellige behandlingsformer kan vi finde følgende [16]:

• Kirurgi: udføres generelt for at fjerne den ondartede tumor, der genererer kræft.

• Strålebehandling: udføres ved at udsætte patienten for høje doser af stråling for at ødelægge kræftceller og dermed reducere størrelsen af ​​tumorerne.

• Kemoterapi: involverer administration af lægemidler til at eliminere maligne celler.

• Immunterapi: involverer at styrke immunsystemet for at hjælpe det med at bekæmpe kræft.

• Målrettet terapi: Behandlingen fokuserer på at bremse eller lamme unormale ændringer i kræftceller ved at forhindre dem i at vokse og dele sig ukontrolleret og dermed reducere deres spredning til andre dele af kroppen.

• Hormonbehandling: Anvendes hovedsageligt til prostata- og brystkræft, den bremser og stopper væksten af ​​kræftsvulster gennem brug af forskellige hormoner.

• Stamcelletransplantationer: anvendes generelt efter behandling med kemoterapi eller strålebehandling, de bruges til at genoprette blodstamceller ødelagt efter behandling.

• Biomarkørtest: tillader påvisning af gener og proteiner, der giver information om kræft, såsom dens placering og stadie.

Bivirkningerne er meget forskellige, og mange af dem er specifikke for hver af behandlingerne.

 

Hvordan opstår kræft fra et genetisk synspunkt?

En del af de faktorer, der forårsager kræft, er genetiske, hvilket genererer ændringer i de gener, der styrer vores cellers funktion, især deres vækst og deling. [4]. Gener indeholder den information, der er nødvendig for at syntetisere proteiner, der tillader, at celler og organismer fungerer korrekt. Mutationer er ændringer i denne genetiske information, der forekommer hyppigt. De fleste af dem har ingen konsekvenser, og for dem, der er skadelige, har organismen en genetisk reparationsmekanisme, der forsøger at rette op på dem. Nogle gange opstår der dog skadelige mutationer, der forårsager skade på denne genetiske information, som reparationsmekanismerne ikke er i stand til at rette op på. Hvis disse mutationer påvirker deling og vækstmekanismer, kan de føre til opståen af ​​cancer [17]. Disse mutationer kan være:

• Erhvervet er den hyppigste og forekommer gennem en persons liv i specifikke celler, generelt på grund af eksponering for kræftfremkaldende stoffer. De overføres ikke fra forældre til børn.
• Kimline: disse forekommer i sædceller eller ægceller og overføres til afkommet. Da de påvirker reproduktionscellerne, er disse mutationer arvelige.

Tilstedeværelsen af ​​sådanne mutationer sikrer ikke kræftudvikling, men indikerer en vis disposition for at udvikle kræft i en persons levetid [11], [18]. Generelt involverer processen med kræftudvikling (carcinogenese) akkumulering af flere mutationer i en lang proces, der kan vare mange år. Nogle få mutationer forårsager cellevækst og -deling højere end standardhastigheden i den første fase, men ikke nok til at udvikle kræft. Antag dog, at nye mutationer fortsat stammer fra disse berørte celler. I så fald stiger celleformering ukontrolleret. De bliver i stigende grad involveret i deres form, størrelse og funktion, indtil de opnår kapaciteten til at invadere andre væv og organer og dermed give anledning til kræft (Figur 2) [18].

Figur 2. Faser i udviklingen af ​​en tumor. Kilde: Spansk Forening Mod Kræft.

Kræft og 24Genetik

Hos 24Genetics tilbyder vi dig vores Sundhed Farmakogenetik test, der inkluderer visse specifikke markører relateret til den genetiske disposition for at lide af forskellige typer kræft og effektiviteten af ​​flere lægemidler involveret i behandlingen.

 

Bibliografi

[1] American Society of Clinical Oncology, "Hvad er kræft? | Cancer.net." https://www.cancer.net/navigating-cancer-care/cancer-basics/what-c%C3%A1ncer (tilganget 26. januar 2022).

[2] E. Bianconi et al., "Et skøn over antallet af celler i den menneskelige krop," https://doi.org/10.3109/03014460.2013.807878, vol. 40, nr. 6, s. 463–471, nov. 2013, doi: 10.3109/03014460.2013.807878.

[3] Verdenssundhedsorganisationen, "Cancer – WHO." https://www.who.int/health-topics/cancer#tab=tab_1 (tilganget 25. januar 2022).

[4] National Cancer Institute ved National Institutes of Health, "Hvad er kræft? – NCI." https://www.cancer.gov/about-cancer/understanding/what-is-cancer (tilganget 25. januar 2022).

[5] National Health Service, "Cancer – NHS." https://www.nhs.uk/conditions/cancer/ (tilganget 25. januar 2022).

[6] National Cancer Institute ved National Institutes of Health, "Definition of neoplasm - NCI Dictionary of Cancer Terms - National Cancer Institute." https://www.cancer.gov/publications/dictionaries/cancer-terms/def/neoplasm (tilgået 26. januar 2022).

[7] MedlinePlus, "Cancer: MedlinePlus enciclopedia médica." https://medlineplus.gov/spanish/ency/article/001289.htm (tilganget 25. januar 2022).

[8] MedlinePlus, "Tumor: MedlinePlus enciclopedia médica." https://medlineplus.gov/spanish/ency/article/001310.htm (tilganget 26. januar 2022).

[9] Asociación Española Contra el Cáncer, “¿Cuántos Tipos de Cáncer Existen? | AECC." https://www.contraelcancer.es/es/todo-sobre-cancer/tipos-cancer (tilganget 26. januar 2022).

[10] National Cancer Institute ved National Institutes of Health, "Cancer Classification | SEER-uddannelse.” https://training.seer.cancer.gov/disease/categories/classification.html (tilganget 26. januar 2022).

[11] Sociedad Española de Oncología Médica, "¿Qué es el cáncer y cómo se desarrolla?" https://seom.org/informacion-sobre-el-cancer/que-es-el-cancer-y-como-se-desarrolla (tilgået 26. januar 2022).

[12] International Agency for Research on Cancer – Verdenssundhedsorganisationen, "Global Cancer Observatory." https://gco.iarc.fr/ (tilgået 26. januar 2022).

[13] Europa-Kommissionen, "Europe's Beating Cancer Plan", KOMMUNIKATION FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. Bruxelles, 2021.

[14] T. Hofmarcher, P. Lindgren, N. Wilking og B. Jönsson, "The cost of cancer in Europe 2018," European Journal of Cancer, vol. 129, s. 41-49, apr. 2020, doi: 10.1016/J.EJCA.2020.01.011.

[15] Hospital Clínic de Barcelona, ​​“Causas del Cáncer | PortalCLÍNIC." https://www.clinicbarcelona.org/asistencia/enfermedades/cancer/causas-y-factores-de-riesgo (tilganget 26. januar 2022).

[16] National Cancer Institute ved National Institutes of Health, "Types of Cancer Treatment - National Cancer Institute." https://www.cancer.gov/about-cancer/treatment/types (tilganget 26. januar 2022).

[17] American Society of Clinical Oncology, "The Genetics of Cancer | Cancer.net." https://www.cancer.net/navigating-cancer-care/cancer-basics/genetics/genetics-cancer (tilgået 26. januar 2022).

[18] Asociación Española Contra el Cáncer, "Origen del Cáncer. ¿Cómo se producere el Cáncer? | AECC." https://www.contraelcancer.es/es/todo-sobre-cancer/que-es-cancer/origen (tilganget 26. januar 2022).