Genetik og brystkræft

Inden for onkologiens verden er brystkræft måske en af ​​de mest kendte kræftformer, muligvis fordi det er den mest diagnosticerede kræftsygdom i verden (1). Befolkningens aldring, en af ​​de vigtigste konsekvenser af velfærdssamfundet, eller den større udbredelse af risikofaktorer såsom for overvægt eller fysisk inaktivitet, og ændringer i reproduktionsmønstre (2) er nogle af de faktorer, der har øget forekomsten af ​​kræft i de seneste år. årtier. Blandt kvinder i udviklingslande er brystkræft fortsat den hyppigste dødsårsag (2). Desuden varierer forekomsten betydeligt efter etnicitet (3).

Klassificering og onkogener

Et onkogen er et unormalt eller aktiveret gen, der er resultatet af mutationen af ​​en allel af et normalt gen kaldet et proto-onkogen. Onkogener er ansvarlige for at transformere en normal celle til en ondartet celle, der vil udvikle en bestemt type kræft.

Ved brystkræft er der flere typer, afhængigt af fraværet eller tilstedeværelsen af ​​østrogen/progesteron-receptorer (4):

• Hormonreceptor-positiv/ERBB2 negativ.
• ERBB2 positiv
• Triple-negative (tumorer mangler de tre standard molekylære markører).

Med hensyn til onkogener er en af ​​de vigtigste forbundet med brystkræft HER2. Netop derfor studeres og analyseres dens progression med hensyn til overlevelse og potentielt recidiv (5), det vil sige muligheden for, at tumoren kan gentage sig.

Evolution og tilgang til sygdommen

Set i bakspejlet er det positivt, at dødeligheden har været støt faldende de sidste tredive år (6). Der er også bevis for, at mange brystkræftformer er ikke-metastaserende ved diagnosen (4). Til gengæld tyder noget forskning på, at ikke alle celler i brystkræft kan udvikle tumorer (7).

Hvis vi vender tilbage til klassifikationen og f.eks. tager den tredobbelte negative type, kan vi bekræfte, at det er mest sandsynligt, at den gentager sig. På den anden side har den en høj overlevelsesrate vedrørende andre typer. I begge tilfælde er det vigtigt at identificere og kende i dybden de mønstre, der manifesterer hver af disse typologier. På denne måde vil kliniske strategier have en mere personlig tilgang til at etablere stadig mere effektive behandlinger.

Behandlinger

Ud over cyclophosphamider har nyere forskning vist, at trastuzumab, et supplement til kemoterapi, giver gode overlevelsesresultater (8). Genekspressionsanalyse i brystkræft har dog ikke gjort det muligt at etablere terapeutiske strategier tilpasset den enkelte (9).

Brystkræft hos mænd

Brystkræft er ikke en sygdom eksklusivt for det kvindelige køn. Det kan også forekomme hos mænd i alle aldre, selvom det er mere almindeligt hos ældre mænd. Under alle omstændigheder er forekomsten meget lavere end hos kvinder. Dens udbredelse er mindre end 5 %.

Opsporing, diagnose og forebyggelse

Inden for genetik kan vi ikke forstå brystkræft uden at tale om genomisk ustabilitet, et væsentligt koncept for at forstå dets udvikling (10). Genomisk ustabilitet er den øgede tendens til at præsentere DNA-mutationer eller andre genetiske ændringer, der opstår under celledeling og er normalt forbundet med mange typer kræft.

Blandt de mest kritiske genetiske værktøjer, vi har fundet, er to særligt bemærkelsesværdige:

– MicroRNA'er, som er diagnostiske biomarkører. For eksempel er miR-99a-5p (11) for nylig blevet opdaget i brystkræft og identificeret som et godt værktøj til tidlig opdagelse af brystkræft.

Genetiske test kan være forebyggende, når de analyserer en del af generne involveret i patologi eller diagnostiske, når de undersøger alt det DNA, der påvirker patologien.

24Genetik-test, som forebyggende test, giver folk mulighed for at træffe mere informerede beslutninger, der hjælper dem med at forbedre deres velvære. Specifikt inkluderer vores sundhedstest CHEK2-, CDH1- og ATM-generne direkte relateret til brystkræft (12).

Bibliografi:

1. Verdens Sundhedsorganisation. 2021. https://www.who.int/es/news-room/fact-sheets/detail/cancer
2. Torre, LA, et al. (2015). Global cancerstatistik, 2012. CA: A Cancer Journal for Clinicians, 65.
3. Momenimovahed, Z., & Salehiniya, H. (2019). Epidemiologiske karakteristika af og risikofaktorer for brystkræft i verden. Brystkræft: Mål og terapi, 11, 151 – 164.
4. Waks, AG, & Winer, E. (2019). Brystkræftbehandling: En gennemgang. JAMA, 321, 288-300.
5. Slamon, D., et al. (1989). Undersøgelser af HER-2/neu proto-onkogen i human bryst- og æggestokkræft. Science, 244 4905, 707-12.
6. DeSantis, C., et al. (2019). Brystkræftstatistik, 2019. CA: A Cancer Journal for Clinicians, 69.
7. Veer, LJ, et al. (2002). Genekspressionsprofilering forudsiger kliniske udfald af brystkræft. Nature, 415, 530-536.
8. Al-Hajj, M., et al. (2003). Prospektiv identifikation af tumorogene brystkræftceller. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, 100, 3983-3988.
9. Slamon, D., et al. (2001). Anvendelse af kemoterapi plus et monoklonalt antistof mod HER2 til metastatisk brystkræft, der overudtrykker HER2. The New England Journal of Medicine, 344 11, 783-92
10. Yeow, ZY, et al. Målretning af TRIM37-drevet centrosomdysfunktion i 17q23-amplificeret brystkræft. Nature 585, 447-452 (2020). https://doi.org/10.1038/s41586-020-2690-1
11. ACS Sens. 2021, 6, 3, 1022-1029. 18. februar 2021. https://doi.org/10.1021/acssensors.0c02222
12. Sundhedsrapport. (2021). 24 Genetik