Brystkræft, opstår, når celler i brysterne begynder at formere sig ukontrolleret, hvilket resulterer i dannelsen af tumorer. Hvis de ikke behandles, kan kræftcellerne spredes i hele kroppen og blive dødelige. Denne type kræft er et globalt sundhedsproblem, der påvirker mennesker i alle aldre og køn.
Tidlig opdagelse er afgørende i kampen mod brystkræft, da jo tidligere det opdages, jo større er chancerne for vellykket behandling. På trods af fremskridt inden for medicin er brystkræft fortsat en af de førende årsager til kræftdødsfald på verdensplan.
I 2020 blev anslået 2.3 millioner nye tilfælde af denne type kræft diagnosticeret på verdensplan. Denne sygdom diskriminerer ikke og påvirker både mænd og kvinder. Kvinder har dog en markant højere risiko for at udvikle brystkræft i løbet af deres liv.
I denne blog vil vi forklare denne form for kræftkræft i detaljer: fra dens risikofaktorer, indflydelsen af genetik og påvisningsmetoder.
Populationer med større disposition for brystkræft
Blandt kvinder fra udviklingslande er brystkræft fortsat den vigtigste dødsårsag (3). På den anden side varierer forekomsten meget blandt etniske grupper (4), for eksempel er sygdommen mere udbredt hos Ashkenazi-jøder på grund af den høje grad af slægtskab, der er til stede i denne befolkningsgruppe.
Brystkræft risikofaktorer
- Aldring: Risikoen for brystkræft stiger med alderen og er mere almindelig hos kvinder over 40 år.
- Fedme: Overvægt, fedme og en stillesiddende livsstil er forbundet med en øget risiko for at udvikle brystkræft.
- Overdreven alkoholforbrug er blevet forbundet med denne type kræft.
- Familiehistorie om kræft: At have nære slægtninge med en historie med brystkræft kan øge risikoen.
- Strålingseksponering: En historie om strålingseksponering.
- Reproduktionshistorie: Faktorer såsom alderen for menstruationsbegyndelse og alder ved første graviditet kan påvirke risikoen.
- Rygning: Tobaksrygning er blevet forbundet som en risikofaktor.
- Postmenopausal hormonbehandling: Langvarig brug af hormonerstatningsterapi efter overgangsalderen kan øge risikoen.
Brystkræft hos mænd
Selvom det almindeligvis er forbundet med kvinder, er det vigtigt at bemærke, at det også kan påvirke mænd, selvom det er meget sjældnere, især hos personer over 60 år. Dette skyldes, at mænd sammenlignet med kvinder har mindre udviklet brystvæv, hvilket betyder, at der er færre kirtelceller, hvor en ondartet tumor kan udvikle sig. Følgelig er forekomsten af brystkræft hos mænd mindre end 5 %.
Klassificering og onkogener
Et onkogen er et unormalt eller aktiveret gen, der kommer fra mutation af en allel af et normalt gen kaldet a proto-onkogen. Onkogener er ansvarlige for transformationen af en normal celle til en ondartet celle, der vil udvikle en bestemt type kræft.
Ved brystkræft finder vi forskellige typer afhængigt af fravær eller tilstedeværelse af østrogen/progesteron-receptorer (5):
- Hormonreceptor positiv/ERBB2 negativ
- ERBB2 positiv
- Triple negative (tumorer mangler de 3 standard molekylære markører).
Med hensyn til onkogener er en af de vigtigste HER2, forbundet med brystkræft. Netop derfor undersøges og analyseres dens progression både med hensyn til overlevelse og potentielt recidiv (6), altså muligheden for, at tumoren kan gentage sig.
Evolution og tilgang til sygdommen
Udviklingen af denne type kræft er normalt tavs, så de fleste diagnoser stilles ved rutinemæssige lægeundersøgelser. Nogle gange har patienterne en klump i det nærliggende område eller i selve brystet (2).
Hvis vi ser på historien, er en positiv kendsgerning, at dødeligheden har været støt faldende de sidste tredive år (7). Det har også vist sig, at mange brystkræftformer er ikke-metastaserende på diagnosetidspunktet (5). Til gengæld tyder noget forskning på, at ikke alle celler inden for denne form for kræft har kapacitet til at udvikle tumorer (8).
Hvis vi vender tilbage til klassifikationen og f.eks. tager den tredobbelte negative type, kan vi bekræfte, at den er mest tilbøjelig til at gentage sig, selvom den på den anden side har en høj overlevelsesrate i forhold til de andre typer. I begge tilfælde er det vigtigt at identificere og kende i dybden de mønstre, der manifesteres af hver af disse typologier. På den måde vil kliniske strategier kunne få en stadig mere personlig tilgang for at kunne etablere stadig mere effektive behandlinger.
Behandlinger
Der skal tages højde for, at der er forskellige typer af brystkræft, så behandlingerne vil ikke altid være ens. I øjeblikket anvendes kirurgi, strålebehandling, kemoterapi, hormonbehandling, målrettet terapi og immunterapi (9).
Den mest almindelige behandling er med cyclophosphamider, men udover disse finder vi ifølge nyere forskning trastuzumab, der som supplement til kemoterapi giver gode overlevelsesresultater (10). Analysen af genekspression i brystkræft har dog hidtil ikke gjort det muligt at etablere terapeutiske strategier tilpasset den enkelte (11).
Endvidere er det vigtigt at understrege behovet for at vælge den rigtige behandling, da der i nogle tilfælde kan opstå bivirkninger (9) (10).
Opsporing, diagnose og forebyggelse
I genetik kan brystkræft ikke forstås uden at tale om genomisk ustabilitet, et væsentligt begreb i forståelsen af dets udvikling (12). Genomisk ustabilitet er den øgede tendens til at præsentere genetiske mutationer eller andre genetiske ændringer, der opstår under celledeling og er normalt forbundet med mange typer kræft.
Blandt de vigtigste genetiske værktøjer, vi har fundet, er to særligt bemærkelsesværdige:
MicroRNA'er, som er diagnostiske biomarkører. For eksempel er miR-99a-5p (13) for nylig blevet opdaget i brystkræft og er blevet identificeret som et godt værktøj til tidlig opdagelse af brystkræft.
Genetiske test, som kan være forebyggende (når de analyserer en del af generne involveret i en patologi) eller diagnostiske (når de analyserer alt det DNA, der påvirker patologien).
24 Genetiske genetiske tests (bruges som forebyggende tests) gør det muligt at træffe mere informerede beslutninger, der hjælper folk med at forbedre deres velvære. Specifikt dækker vores sundhedstest generne BARD1, BRCA1, BRCA2, BRIP1, PALB2, PTEN, TP53, CHEK2, CDH1 og ATM, som er direkte relateret til brystkræft (14).
Arvelig brystkræft udgør omkring 10 % af alle tilfælde af denne cancer, hvilket betyder, at der er gener med mutationer relateret til denne type ondartede tumorer. Specifikt har personer med en mutation i BRCA1- eller BRCA2-generne en øget risiko for brystkræft og endda æggestokkræft (9).
Hos 24Genetics forsøger vi at øge bevidstheden om vigtigheden af at have en genetisk test, da det kan hjælpe mange mennesker til at identificere, om de har gener forbundet med denne type kræft i deres genetik, især hvis der er en familiehistorie med denne patologi.
Bibliografi:
- Verdens Sundhedsorganisation. 2021. https://www.who.int/es/news-room/fact-sheets/detail/cancer
- Torre, LA, et al. (2015). Global cancerstatistik, 2012. CA: A Cancer Journal for Clinicians, 65.
- Momenimovahed, Z., & Salehiniya, H. (2019). Epidemiologiske karakteristika af og risikofaktorer for brystkræft i verden. Brystkræft: Mål og terapi, 11, 151 – 164.
- Waks, AG, & Winer, E. (2019). Brystkræftbehandling: En gennemgang. JAMA, 321, 288-300.
- Slamon, D., et al. (1989). Undersøgelser af HER-2/neu proto-onkogen i human bryst- og æggestokkræft. Science, 244 4905, 707-12.
- DeSantis, C., et al. (2019). Brystkræftstatistik, 2019. CA: A Cancer Journal for Clinicians, 69.
- Veer, LJ, et al. (2002). Genekspressionsprofilering forudsiger kliniske udfald af brystkræft. Nature, 415, 530-536.
- Al-Hajj, M., et al. (2003). Prospektiv identifikation af tumorogene brystkræftceller. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, 100, 3983-3988.
- Slamon, D., et al. (2001). Anvendelse af kemoterapi plus et monoklonalt antistof mod HER2 til metastatisk brystkræft, der overudtrykker HER2. The New England Journal of Medicine, 344 11, 783-92
- Yeow, ZY, et al. Målretning af TRIM37-drevet centrosomdysfunktion i 17q23-amplificeret brystkræft. Nature 585, 447-452 (2020). https://doi.org/10.1038/s41586-020-2690-1
- ACS Sens. 2021, 6, 3, 1022-1029. 18. februar 2021. https://doi.org/10.1021/acssensors.0c02222
- Sundhedsrapport. (2021). 24 Genetik