Sjældne sygdomme er karakteriseret ved deres lav prævalens, som er defineret som antallet af personer i en bestemt gruppe, der lider af en bestemt sygdom på et bestemt tidspunkt.
Selvom der ikke er nogen enkelt definition for udtrykket "sjælden sygdom", er de alle baseret på den hyppighed, hvormed de opstår, og inkluderer i nogle tilfælde sværhedsgraden af symptomer eller tilgængeligheden af behandling.
- I USA defineres sjældne sygdomme som enhver sygdom eller tilstand, der rammer færre end 200,000 mennesker i USA, hvilket svarer til en prævalens på 0.2 % i USA.
- I Japan defineres en sjælden sygdom som en sygdom, der rammer færre end 50,000 mennesker, hvilket svarer til en prævalens på mindre end 0.04 %.
- Den Europæiske Union definerer en sjælden sygdom som en med en prævalens på mindre end 0.05 %, dvs. sygdomme, der rammer mindre end 0.05 % af befolkningen og er livstruende eller kronisk invaliderende.
Men på trods af deres lave udbredelse, ifølge Forældreløse net database, er der mere end 7,000 katalogiserede sjældne sygdomme, som tilsammen påvirker omkring 10 % af befolkningen, hvilket gør dem til et folkesundhedsproblem.
Disse sygdomme er også kendt som "forældreløse sygdomme", på grund af den manglende interesse for forskning eller kliniske forsøg.
Diagnose af sjældne sygdomme
Sjældne sygdomme er ofte kroniske og invaliderende tilstande, præsenterer en stor fænotypisk heterogenitet og er for det meste ukendte for sundhedspersonale, hvilket gør diagnosen kompleks og langvarig (mellem 5 og 10 år i gennemsnit). Faktisk tyder tal på, at 40 % af dem, der er ramt af sjældne sygdomme, ikke har en diagnose, hvilket har stor indflydelse på livskvaliteten for de syge, da den manglende viden om befolkningen kan få dem til at stå over for stigmatisering og psykisk problemer på grund af mangel på forståelse og støtte. Derfor er forskning i sjældne sygdomme afgørende, og forskningsprogrammer som UDN (Udiagnosticeret sygdomsnetværk) er blevet udviklet i et forsøg på at svare på det høje antal udiagnosticerede sjældne sygdomsforespørgsler.
Genetik og sjældne sygdomme
Omkring 80 % af disse sygdomme har et Mendelsk arvemønster, dvs. de er resultatet af mutationer i et enkelt gen. Denne type arv er klassificeret som dominant, recessiv eller kønskromosomforbundet. Vil du lære mere om de forskellige arvetyper, kan du gøre det i vores blog om arvelige sygdomme. Derfor spiller genetik en væsentlig rolle i kampen mod sjældne sygdomme, da den hjælper med at identificere de underliggende årsager til sygdommene og til at udvikle specifikke behandlinger.
Inden for sjældne sygdomme kan vi også skelne mellem dem, der udvikler sig i voksenalderen, og de såkaldte medfødte defekter, som er de patologier, der opstår under embryonal udvikling. De fleste tilfælde af sjældne sygdomme opstår i den pædiatriske alder på grund af den høje hyppighed af en genetisk oprindelse og medfødte anomalier, men prævalensen er højere hos voksne på grund af den høje dødelighed af nogle alvorlige børnesygdomme.
Som et eksempel på en sjælden sygdom vil vi tale om type 1 nefrotisk syndrom, også kendt som nefrotisk syndrom af finsk type. Dette syndrom starter prænatalt, og dets vigtigste kliniske tegn og symptomer er som følger:
- Proteinuri. Dette er en overdreven udskillelse af protein i urinen, som i prænatale stadier påvises i fostervand og i mindre grad i moderens blod.
- Hypoalbuminæmi. Albumin er det mest udbredte protein i blodet, hvis funktion er transport af lipidmolekyler og opretholdelse af onkotisk tryk, der er afgørende for den korrekte fordeling af kropsvæsker mellem de intravaskulære og ekstravaskulære rum. På grund af den øgede udskillelse af protein i urinen er dette syndrom forbundet med et patologisk fald i blodalbumin.
- Ødem. En anden konsekvens af dette syndrom er væskeretention, som kan føre til ødem i forskellige dele af kroppen.
- Hyperlipidæmi. På grund af massivt proteintab og albumintab producerer leveren flere proteiner, herunder lavdensitetslipoproteiner (LDL) og meget lavdensitetslipoproteiner (VLDL), som er de vigtigste transportører af kolesterol og triglycerider i kroppen. Disse lipoproteiner frigives til blodbanen og forårsager øgede niveauer af kolesterol og triglycerider i blodet, som er kendt som hyperlipidæmi.
Denne sygdom er forårsaget af mutationer i NPHS1 gen, et gen placeret på den lange arm af kromosom 19, som koder for nephrinproteinet. Dette protein udtrykkes udelukkende i podocytter, som er de epitelceller, der danner det viscerale lag af Bowmans kapsel (glomerulær kapsel) i nyren, hvis funktion er essentiel ved glomerulær filtration. Til dato er mere end 200 mutationer blevet beskrevet i NPHS1-genet.
Arven af denne sjældne sygdom er autosomal recessiv, dvs. to muterede alleler er nødvendige for at sygdommen kan udvikle sig. Når en person kun har én muteret allel af genet, kan de være helt raske, men er kendt som en bærer, da den kan overføres til afkom. I dette faktum ligger vigtigheden af at kende bærerstatus, både for denne og andre autosomale recessive sygdomme.
Af hensyn til familieplanlægning, når du overvejer at få biologiske børn, kan det være meget nyttigt at vide, om du eller din partner er bærere af en sjælden sygdom og sandsynligheden for, at dit afkom vil lide af denne sygdom. Dette er især nyttigt, hvis et medlem af din familie lider af denne type sygdom.
24 Genetik og sjældne sygdomme
Hos 24Genetics tilbyder vi dig vores DNA sundhedstest med mere end 200 sygdomme, herunder en lang række sjældne arvelige sygdomme. Derudover finder du komplekse sygdomme og forskellige mutationer, der øger modtageligheden for kræft. Klik her for at få adgang til et eksempel på vores genetiske sundhedsrapport og kontrollere alle de personlige oplysninger, du kan få.
Bibliografi
Definition af prævalens – NCI Dictionary of Cancer – NCI. (nd). Hentet 20. februar 2023 fra https://www.cancer.gov/espanol/publicaciones/diccionarios/diccionario-cancer/def/prevalencia
Villalón-García, I., Álvarez-Córdoba, M., Suárez-Rivero, JM, Povea-Cabello, S., Talaverón-Rey, M., Suárez-Carrillo, A., Munuera-Cabeza, M., & Sánchez -Alcázar, JA (2020). Præcisionsmedicin ved sjældne sygdomme. Diseases (Basel, Schweiz), 8(4), 42. https://doi.org/10.3390/DISEASES8040042. https://doi.org/10.3390/DISEASES8040042
Miyamoto, BE, & Kakkis, ED (2011). Den potentielle investeringseffekt af forbedret adgang til fremskyndet godkendelse på udviklingen af behandlinger for sjældne sygdomme med lav prævalens. Orphanet Journal of Rare Diseases, 6(1), 1-13. https://doi.org/10.1186/1750-1172-6-49/. https://doi.org/10.1186/1750-1172-6-49/
Autosomal recessiv: MedlinePlus Medical Encyclopedia (nd). Hentet 20. februar 2023 fra https://medlineplus.gov/ency/article/002052.htm.
Mendelsk arv. Hentet 20. februar 2023 fra https://www.genome.gov/es/genetics-glossary/Herencia-mendeliana
Orphanet: Medfødt nefrotisk syndrom, finsk type. Hentet 20. februar 2023 fra https://www.orpha.net/consor/cgi-bin/OC_Exp.php?Lng=ES&Expert=839
Genetisk testning – nefrotisk syndrom type 1, syndrom …, (nefrotisk syndrom type 1; finsk medfødt nefrose) – Gen NPHS1. – IVAMI (nd). Hentet 20. februar 2023 fra https://www.ivami.com/es/pruebas-geneticas-mutaciones-de-genes-humanos-enfermedades-neoplasias-y-farmacogenetica/1249-pruebas-geneticas-nefrotico-tipo-1 -sindrom-nefrotisk-syndrom-type-1-finsk-medfødt-nefrose-gen-i-nphs1.
Wang, C. shi, & Greenbaum, LA (2019). Nefrotisk syndrom. Pediatric Clinics of North America, 66(1), 73-85. https://doi.org/10.1016/J.PCL.2018.08.006.
